Meet the contestants!!

Mød deltagerne i min Wardrobe Challenge i deres første outfit :) Og husk forøvrigt endelig at hoppe ud på deres blogs, hvor man finder kommentarer fra deres læsere, billeder af forberedelserne og ikke mindst endnu flere tanker om deres gamle tøj. 

Her kommer min ydmyge opsummering:


Astrid går i 2. G og gæsteblogger denne uge på Benedictes blog. Hun er iført gammel vintage sweatshirt, Cheap Monday jeans og All Stars sko.


Therese som er medicinstuderende og mor til to drenge, har sin mors 20 år gamle Noa Noa kjole på (faktisk for allerførste gang i de 8 år hun har haft den), sorte Mads Nørgaard uld knickers og røde lave Converse. Den blå taske er "fra den herligste genner i Hamborg" og grøn militærjakke fra genbrugsbutik i London.

"Så sig goddag til kongemors modeblog. Det bliver en interessant uge, da jeg skal i klinik, og der derfor er en smule begrænsninger, da stilletter og alt for spraglet eller udfordrende tøj ikke går an, efter min mening,
Men den med smykker og neglelak bliver heldigvis nem, da begge dele er forbudt på det hvide hospital..".

Cecilie som bor på Vesterbro, arbejder som konsulent og er mor til Otto, har lagt ud med en graviditetstrøje fra Topshop, Best Behavior jakke ("som jeg klart skal til at bruge igen"), en gammel tubetop brugt som nederdel og sko fra et fransk mærke. "Jeg snød dog lidt og skiftede til flade samsøe støvler sidst på dagen…" ((** Det må man heldigvis gerne med de der jävle høje hæle! Sagde damen med slidgigt.**))

"Det er utroligt hvor mange skatte og hvor meget crap sådan et klædeskab byder på, jeg glæder mig til i eftermiddag at grave endnu dybere. Tilgengæld har jeg allerede nu lært på den hårde måde at jeg ikke er en størrelse 25 længere, har sjældent oplevet noget så ydmygende, som at sidde fast i et par jeans en søndag aften, med gardinerne trukket fra… Med andre ord, jeans bliver det ikke til den næste uge. Med mindre jeg kan grave nogle graviditetsjeans frem selvfølgelig. Hmmm."


Mette har sko fra Topshop, Monki-bukser, H&M tanktop og en hjemmelavet chiffontop på. 
Om Mettes ubrugte tøj konstateres det: 

"Jeg har (har haft? Jeg ved det ikke helt) tilsyneladende en udpræget forkærlighed for 70'er moden.
Jeg har på et tidspunkt været svært glad for lilla.
Jeg må være yderst kreativ for at få bare et nogenlunde vellykket resultat ud af det her."

Desuden begrundes deltagelsen i denne udfordring med: "Iøvrigt ligger der en dybere mening bag Idas ide med udfordringen, som handler om opfordre til mere ansvarsbevidst handling og at man ikke hele tiden behøver at købe nyt for at få god stil. Og den slags vil jeg meget gerne være med til at støtte og opfordre til."


Johannes første outfit består af 2 år gamle shorts fra en svensk genbrug som aldrig er brugt. En gammel strik fra Vero Moda, som Johanne ikke anede stadig eksisterede, et styks hovedbeklædning som stammer fra et gammelt armbånd og afklippede cowboystøvler fra Føtex. Tasken er hendes mormors gamle, som heller aldrig er brugt.


24 årige Frederikke som studerer og arbejder hos DANSK har en jakke på fra DANSK, en OMG T-shirt, Levi’s Curve ID jeans, Gardenia sko & Chanel Miami Peach neglelak.

Om udfordringen skriver Frederikke

"Jeg håber personligt at jeg kan få et gensyn med nogle gode stykker tøj, og blive bekræftet i at kvalitet og ‘de de helt særlige ting’ i din garderobe er holdbare, mere end en sæson. Jeg har lige sorteret lidt og fundet nogle ting frem som jeg kan have på, fx. STÆRK bukser, Levi’s jeans, verdens sejeste cardigan, en Moschino silke skjorte, en Peter Jensen top med badegæster på, et par ubrugte Nike sko, optil flere brogues, en læderjakke og en sygt sej nitte jakke fra DANSK. Tror det bliver meget sjovt. 
Min kæreste grinede virkelig længe af mig da jeg fortalte om udfordringen og efter jeg var kommet mig over min pigefornærmethed, kunne jeg godt se pointen i at det er lidt voldsomt at have så meget tøj gemt væk, at der skal en udfordring til, for at jeg går med det. Håber dog det kan åbne mine øjne og stille mit shoppingblik lidt skarpere, fremad rettet."




Stine som er uddannet journalist og arbejder som tekstforfatter på et reklamebureau, har sine elskede gamle briller fra Vasuma på, en virkelig gammel t-shirt fra et band hendes gamle venner havde og en orange nederdel købt 2nd hand i Kleidermarkt i Berlin ("Jeg troede lidt, at jeg ikke havde gået med den længe pga farven og længden, men det viste sig i løbet af dagen nok mere at skyldes den fuldstændigt afsindige mængde stearinpletter på den, og så
foret, der får det til at se ud som om, man har nogle meget fyldige underbenklæder på."
)

Skoene er 'ofte-brugt' jævnfør reglen om at man ikke må have ondt i fødderne (hun havde kun ubrugte sko med høje hæle). Desuden havde hun en ofte-brugt-cardigan og sædvanlig jakke udenover - her jf. reglen om at man ikke må fryse kombineret med manglen på ubrugt overtøj. 
"Jeg synes selv, jeg har set helt vild ud i det tøj, sådan noget går jeg da ikke med normalt - men det har egentlig også været lidt sjovt, trods de tusind stearinpletter på kjolen".
Da Stines blog er en tegneblog (der, ligesom de andres blogs, virkelig bør tjekkes ud hvis man ikke kender den) vil hun i forbindelse med udfordringen fremover tegne. 


Katrine som er specialestuderende i kognetiv semiotik, har en secondhand kjole på købt i gymnasietiden, støver (vist nok) fra Bianco og - måske - et arbmbånd fra H&M. "Dagens outfit gav ret meget opmærksomhed på jobbet, hvor jeg normalt møder op i et par baggy jeans, en t-shirt og et par udtrådte converse..."

Om grunden til at tage udfordringen op skriver Katrine: "Jeg vil gerne deltage som en af de kvinder, som ikke har en kælder fyldt med tøj. Som én af de kvinder, der ikke køber noget nyt, før det gamle er helt slidt op, og som en af de kvinder, der af vane (og andre prioriteringer i en stram økonomi) sætter den gamle kjole sammen med nogle lige så gamle stilletter i en ny kombination".


Jenny, som bor i København, har lagt hårdt ud ved at tage hendes mindst-yndlingstøj på: "I dont mind the look of this dress, but I am used to better quality now. The boots however grew on me through the day. They remind me of Pippi Longstockings' somehow. I think that was why I got inspired to do such a preppy pose."

Som flere i denne udfordring har Jenny ikke særlig mange underdele: "So the problem now... no bottoms. But thanks to my laziness I still had a bag of old clothes in the basement from my last clean out. Off to find jeans, dresses anything to save my (right now, bare) ass." 
Heldigvis er hun fortrøstningsfuld og sådan nogenlunde glad for udfordringen: "Being the planner I am, I layer out outfits for the whole week, and I have actually managed to use everything but one thing. Let's see how I feel this week, if I will keep to my planned looks or improvise. Anyway I am looking forward to this challenge as it is a great message to send, and I am happy that I get to reuse my clothes."

**********************************

Behøver jeg at sige at jeg er pretty psyked over at så mange smukke, seje og kloge kvinder kaster sig hovedkulds over denne Wardrobe Challenge med en iver der kan gøre selv den mest bebumsede og stressramte afgænger helt glad i låget??! 

Jeg kunne derfor desværre ikke poste noget i går, da jeg i bar eufori valgte at bunde en flaske champagne i stedet. Basic instinct.

Ps. Hvis man tænker "Hvor er Jørgen?", har man helt ret, og så kan jeg fortælle at han er fashionably late, men at han joiner udfordringen i løbet af i dag og selvfølgelig nupper en dag ekstra i den anden ende.

Etiketter: ,